Gülen og Sartre om Ansvar

Den tyrkiske tænker Fethullah Gülen anerkendes over hele verden, men er stadig kontroversiel i sit hjemland. Han tilhører den forbuds-truede tyrkiske AKP-regerings åndelige bagland, og han ikke bare prædiker, men handler også i høj grad til fordel for et tolerant og moderne islam i fred med demokratiet.

Vi har norske Kjell Magne Bondeviks ord for, at tyrkiske Fethullah Gülen er en mand, vi bør tage alvorligt.

"Jeg mener, at hans ideer er i fuld overensstemmelse med mine egne tanker og også med strategierne i Oslosenteret for fred og menneskerettigheter, hvor jeg er leder," sagde den tidligere norske statsminister forleden.

Den tyrkiske ideolog og religiøse tænker er i den seneste tid i stadig højere grad poppet op på lystavlerne rundt om i verden blandt mennesker, der leder efter en pragmatisk og ikke mindst demokratisk indstillet fortolkning af islam. Senest var det redaktørerne på tidsskriftet Foreign Policy, der fik sig noget af en overraskelse, da de skulle tælle stemmer op i en internetafstemning, der skulle kåre tidens vigtigste intellektuelle. En halv million stemmer blev afgivet - og den, der fik flest, var denne Fethullah Gülen.

I Tyrkiet er han kendt som en del af Erdogan-regeringens åndelige bagland, men uden for Tyrkiet er han stort set ukendt, så kåringen som den mest betydningsfulde intellektuelle siger i højere grad noget om hans popularitet i Tyrkiet, hvor hans egen avis annoncerede afstemningen og opfordrede læserne til at stemme. Det gjorde de i rigt mål, men selv om afstemningen på den måde ikke nødvendigvis siger noget om, hvad Foreign Policys almindelige læsere mener om verdens intellektuelle, er der alligevel grund til at tage Fethullah Gülen alvorligt.

Hans budskab om et fredeligt islam i sameksistens med demokrati og modernisering er nemlig ikke bare ord, men i høj grad også handling. Mere end nogen anden i den muslimske verden har han på én gang omfavnet religion og modernisering ved at lægge vægt på, at mennesket hele tiden må uddanne sig og arbejde hårdt. Begge dele klinger godt i Tyrkiet, hvor netop hårdtarbejdende, religiøse mennesker fra det centrale Anatolien i løbet af de seneste 20-30 år har opbygget industri og landbrug i en grad, så de i høj grad kan tage æren for Tyrkiets eksplosive økonomiske vækst. Ifølge Fethullah Gülen kan man godt være rettroende og gudsfrygtig samtidig med, at man sender sine døtre i skole, tjener penge og kører i store biler.

Fethullah Gülen-bevægelsens jordiske gods er på den ene side hans tanker om sameksistens, tolerance, religionsdialog, nødvendigheden af uddannelse, oplysning og demokrati. På den anden side er det også skoler og universiteter i mere end 100 lande, og medier, virksomheder og ngo'er i Tyrkiet. I Tyrkiet har han en loyal og dedikeret skare af tilhængere, der nærmest ser ham som en ny profet, og derfor også behandler ham som sådan.

"Fethullah prøver at repræsentere Guds vilje, han prøver at huske folk på, at islam er en fredsreligion. Han er en slags moderne profet. Hvis vores profet Muhammed levede i dag, ville han prædike som Fethullah Gülen," siger Murat Yel, der er professor på Istanbuls Fatih Universitet og en erklæret tilhænger af Fethullah Gülen.

Renset for alle anklager

En mere nøgtern iagttager af Fethullah Gülen og hans bevægelse er aviskommentatoren Mustafa Akyol, der selv er moderne og religiøs, men uafhængig af Gülen-bevægelsen.

"Den unikke tyrkiske islam viser sig hos Fethullah Gülen. Den er inspireret af sufi-traditionen, der er mere tolerant end andre strømninger i Mellemøsten, og som er mere åben for modernitet. Tyrkisk islam har altid været for demokratisering af Tyrkiet og hele EU-processen, fordi de tror på, at det vil give Tyrkiet mere frihed inklusive religiøs frihed. I den forstand har Gülen spillet en vigtig rolle i transformeringen af det tyrkiske samfund fra et præmoderne, autoritært samfund til et mere diversificeret og liberalt samfund," siger Mustafa Akyol, der ugentligt skriver i dagbladene Referans, Star og Turkish Daily News.

Officielt er der ingen bånd mellem Tyrkiets regerende AK-parti og Fethullah Gülen-bevægelsen, men der er ingen tvivl om, at de to organisationer er åndeligt beslægtede og henter støtter i den samme lejr. Fordi Gülen-bevægelsen også har skabt mange af landets bedste skoler og mest populære medier, bliver den i visse verdslige kredse set som en trussel mod den sekulære stat - samme trussel, som ministerpræsidenten og AK-partiet anklages for at udgøre. I ti år har Fethullah Gülen været genstand for en retssag om statsundergravende virksomhed, og i samme periode har han derfor været i eksil i Pennsylvania i USA. Først i juni i år blev han endelig renset for alle anklager og endeligt frifundet af den øverste appel-domstol. Forventningen om en snarlig hjemkomst har fået hans tilhængere til at glæde sig og hans kritikere til at frygte, at hans tilbagevenden vil blive for Tyrkiet, hvad Ayatollah Khomeinis hjemkomst blev for Iran i 1979: Begyndelsen på en islamisk revolution.

Sekulær dominans

De fleste iagttagere mener, at snakken om en snarlig islamisk revolution i Tyrkiet er overdrevet og helt hysterisk, men alligevel er der ingen tvivl om, at Fethullah Gülen - og den nuværende regering for den sags skyld - rører ved stærke følelser blandt anderledes tænkende i Tyrkiet.

"I Tyrkiet har vi en stærk, autoritær tradition for sekularisme, som er ret unik. Når vi taler om sekularisme, tror folk, det er som i USA, hvor sekularismen beskytter både stat og religion. Men i Tyrkiet er sekularisme et princip, der kun beskytter stat, ikke religion. I Tyrkiet kan staten dominere, forme og begrænse religion, som den vil. Landets grundlægger (Kemal Atatürk, red.) mente, at religion ikke skulle have nogen som helst rolle i moderne samfund, så enhver bevægelse, der er inspireret af religion, ses ifølge den officielle retorik som en trussel og et alternativ til modernitet. Gülen ses af de autoritære sekularister som en trussel mod sekularismen," siger Mustafa Akyol.

Det problem er også regeringspartiets problem, og hverken AKP eller Fethullah Gülen kan siges at have været særlig gode til at bygge bro til de bekymrede tyrkere i den anden lejr. Langt bedre går det for Fethullah Gülen i forhold til de andre store religioner, hvor dialogen er i fuld gang. Han har holdt venskabelige møder med både paven og den ortodokse kirkes patriark og bliver anerkendt af både kristne og jødiske akademikere og troende over hele verden.

"Rundt om i verden ser vi radikale islamistiske bevægelser føre sig frem med barsk retorik, og selv om de ikke repræsenterer verdens muslimer, så ser de sådan ud. I den situation er det godt med Gülen-bevægelsen, der prædiker tolerance, forståelse, fred, multikultur og et islam, der er i fred med demokrati og pluralisme. Det er et godt bidrag til verden," siger Mustafa Akyol.