|
Ethvert individ er udstyret med sublime følelser, har en naturlig hældning mod dyd og fascineres af evigheden. Selv den mest skurkagtigt udseende person har en regnbuelignende atmosfære i sin ånd, som består af tankerne omkring evigheden, kærlighed til det skønne og dydige følelser. Hvis mennesker kan udvikle disse mest grundlæggende, nedarvede bestanddele af deres væsen, kan de hæve sig til de højeste stader af menneskelighed, og opnå evigheden.
Folk er sandt menneskelige, ikke i det dødelige, materielle aspekt af deres eksistens, men snarere i deres sjæles tiltrækning mod evigheden, og i deres anstrengelser for at finde den. Af denne grund vil de, der ikke tager hensyn til deres medfødte spirituelle aspekt og blot koncentrerer sig om deres fysiske eksistens, aldrig finde sand fred og tilfredshed. De gladeste og mest lykkelige mennesker er de, der altid er berusede af et brændende begær efter verdnerne hinsides. De, der begrænser sig til de trange og kvælende grænser, kroppens eksistens sætter, er virkeligt i fængsel, selvom de skulle bo i paladser. Vor første og fremmeste pligt er at opdage os selv, og derpå vende os mod vor Herre gennem vor naturs oplyste prisme. De, der forbliver i uvidenhed om deres sande natur, og som derfor ikke kan etablere nogen kontakt med deres Højeste Skaber, tilbringer tilværelsen ligesom kulier, der ikke har begreb om hvilke skatte det er, de slæber på ryggen. Alle mennesker er i bund og grund hjælpeløse. Imidlertid opdager de en ekstraordinær kunnen ved at gøre sig afhængige af den Uendeligt Kraftfulde, for denne afhængighed omdanner dem fra en dråbe til et vandfald, fra en partikel til en sol og fra tigger til konge. Vort gode kendskab til "bogen" om eksistens og hændelser, og vor etablering af en enhed mellem os selv og denne bog, forårsager at gnister af visdom dukker op i vore hjerter. Vi begynder at genkende vor essentielle natur og får viden om Gud gennem det lys, disse gnister udsender. Til sidst når vi Gud. Men for at nå dette mål, må man ikke starte ud på denne mentale rejse med et sind, der er betinget af hælder mod og er forudindtaget for ateisme og materialisme. De, der er sandt menneskelige, har i deres omgang med andre levende væsener altid bevidsthed om deres personlige pligt overfor dem, og indenfor nødens grænser. De, der forfalder til kropsligt begær og nydelse, går udover det, der er tilladt, og kan derfor ikke opretholde den passende distance eller balance mellem pligt og begær. |
